Jeg er hende – et skrig

Tina Franks brutale og modige fortælling om internaliseret misogyni udkommer den 8. marts 2024

Som samfund er vi heldigvis begyndt at tale om den vold, mænd udsætter kvinder og piger for. Vi er så småt også begyndt at tale om de mænd, der begår vold mod kvinder og piger. Men vi taler kun sjældent og nødigt om den kultur, vi alle sammen vokser op i, som (stadig) gennemsyres af fortællinger om kvinder og piger som objekter for hypermaskuline mænds blikke og begær – og ingen taler om, hvad det også gør ved piger og kvinders selvforståelse.

I den autofiktive fortælling JEG ER HENDE kaster Tina Frank blikket tilbage på barndommen og en opvækst fuld af kulturelle referencer, der har været med til at forme hovedpersonens kønnede ageren i verden. Modigt blotlægger Frank en snigende og ubevidst internalisering af de narrativer, jeget møder i filmene og musikken, der udgør tapetet op igennem teenageårene og ind i voksenlivet, hvor jeget langsomt trækkes ind i et liv og en lyst, hun ikke længere kan genkende sig selv i.

“Jeg er hende, der elsker Pretty Woman og skråler wild woman do and they don’t regret it hele vejen ned gennem hovedgaden i Vojens, mit største juleønske er Vivians gule walkman, jeg drømmer om den kjole, hun har på til hestevæddeløbet, den brune med de hvide polkaprikker, jeg drømmer om at grine i et hotelbadekar, at dykke ned i boblerne, kærligheden i kysset, kroppen som noget, der kan afkobles.”

Femina

“Fuld af humor og tyngde. Det er genkendelige sager, man græmmes over at læse, ikke mindst med den materialistiske dimension, der løber gennem Tina Franks velskrevne sider”

Ude & Hjemme

“Kudos til Tina Frank for at føre bogens bekendelser så langt ud, at de virkelig svider”

Bogblogger.dk

“Indrømmelser får mine varmeste anbefalinger. Teksterne er befriende ærlige og tit præget af modsætninger”

Bogormen Kathrine

“Indrømmelser er en ny klar stemme i koret af stemmer om klassesamfund, privilegier og ulighed. Hver side er fuld af skarpe betragtninger, selvindsigt og humor. En ærlig og velskrevet bog, der rammer spot on”

Bog.dag.bog

“Vidunderlig læsning. Lige så smuk som bogens omslag er, lige så underholdende og interessant er bogens tekstunivers. Sproget er levende, legende og præcist, og teksterne er spændende, ofte morsomme, og bekendelserne taler lige ind i tidsånden.”

Indrømmelser

I Indrømmelser giver Tina Frank stemme til den privilegiepinlige forbrugers skyldfølelse. Med selvindsigt og ærlighed erklærer art directoren sig skyldig i både at elske og foragte sine privilegier. Hun undrer sig over, hvordan det er muligt at spise chips med dip og binge Netflix i sin sofa, mens andre dør af sult.

“Jeg indrømmer, at jeg ikke kunne overleve i naturen, jeg har ingen praktiske færdigheder, jeg elsker fugle, blomster, grene, jord, jeg har ikke lyst til at bo i en skov, leve fra hånden til munden, jeg vil give mit bidrag til velfærdsstaten, min skat, jeg vil sove i en seng uden myrer, tæger, jeg vil ikke være arbejdsløs, selve ordet arbejdsløs ligger ved siden af ordet livløs, det er ikke rigtigt, det føles bare sådan, mit job er nemt, sjovt, jeg er dygtig til det, jeg elsker mit hus, der er gammelt, smukt og fuldmuret.”

Indrømmelser udkom på forlaget Kronstork i april 2023. Forsideillustration er af Line Toftsø og omslag + grafisk tilrettelæggelse af Clara Birgersson.

Alt det vi fejler

Alt det vi fejler er en rå og smuk fortælling om fire generationer. Om omsorg og varme, had og skyld. Om kronisk sygdom, skønhedsoperationer og Vesterhavet.

Med sort humor og kølig poesi undersøger bogen det vi giver videre til hinanden: arv, genetik, sygdomme og en længsel efter at bryde fri. Men er mønsterbrud overhovedet muligt? Og kan vi skille os af med alt det vi fejler?

“Jeg står foran havet. De mørke bølger rammer bredden. Vandet har ingen lyd alene. Jeg ser tilbage mod stien mellem vildroserne. Hyben er rosens frugt. De røde frugter bliver længe efter rosen er visnet. Hyben er fulde af frø. Invasive. Aggressive. De spreder sig uønsket langs kysterne. Nærmest umulige at bekæmpe.”

Københavns Biblioteker

“Fine og hurtige, velovervejede sætninger, der inviterer dig til at reflektere over de fysiske og mentale afstande mellem generationer, samt de følelser af omsorg og skam, der ofte følger med.

Historien fortælles gennem en rå og smuk fortælling om fire generationer, spundet med tråde af omsorg, varme, had, og skyld. Det er en fortælling, der ikke er bange for at udforske de mørkere aspekter af menneskelivet, inklusiv kronisk sygdom og skønheds­operationer, alt sammen sat mod den betagende baggrund af Vesterhavet.

Med sin elskelige og ømme tone er Alt det vi fejler et kort og fint mesterværk, der længe vil fylde i dit hjerte.”

Femina

“Morsom, elskelig og øm – kort og fin, med dybde som et vesterhav”

Lektørudtalelse

“En kort, intens og fængende fortælling. Fuld af sort humor”

Tidsskriftet Udkant

“Brændemærkende god. En kort, præcis genistreg”

Bog.dag.bog

“Fremragende kortroman. En must read-bog for alle med hang til minimalistisk samtidslitteratur”

Bogblogger.dk

“En poetisk og sårbar tekst om livet, når det er svært”

Laeseoplevelser.dk

“Jeg er vild med poesien og fortælleren. Virkelig en god historie, jeg kunne relatere til”

Ord om litteratur

“Det søgende sprog, ambivalensen mellem omsorg og skam er så sårbart og fint. Helt sikkert en bog, jeg kommer til at læse igen”

Weekendavisen, Lars Bukdahl

“Tina Franks kortroman er velgørende cool og kølig”

Tidsskriftet Udkant

“Kantet og underskøn roman. Øjets anatomi er efter min mening noget af det bedste, der længe er skrevet”

Tidsskriftet Slagtryk

“Kernesanselig, ligepå og herligt usympatisk”

Ord om litteratur

“Tina Frank har skrevet en meget fin debut. Hovedpersonen er menneskelig, og det kan jeg virkelig godt lide”

Stemmer i stuen

“En smuk lille bog, der især brillerer i sin mangel på pædagogik; livet serveres som det er”

Naturnær litteratur

“Tina Frank er mægtig god til at fortælle om at bevæge sig i gråzonerne. Noget i den lille bog mindede mig om Dorthe Nors’ Dage. Tina Frank er en debutant, der virkelig lover godt, og som jeg vil glæde mig til at læse mere af”

Bogprofeten

“Øjets anatomi er Tina Franks debutroman. Den er rå og vidunderligt skarptskåren med en underspillet humor og en befriende fandenivoldskhed”

Bogtanken

“Tina Frank skriver enkelt med en flot sans for de små eksempler, der tydeligt tegner konturerne af sin fortællers frustrationer”

Lektørudtalelse

“Tonen er let og humoristisk. Fin lille roman, der på trods af dens smalle udtryk anbefales bredt indkøbt”

Øjets anatomi

Øjets Anatomi er en minimalistisk og sanselig roman om frygten for ikke længere at kunne se, om at tage vare på sig selv, og om børneparforholdets op- og nedture.

En ung kvinde mister langsomt synet og forsøger desperat at slippe fri fra sin egen krop, sin genetiske disponering og den hverdag, hun er fanget i. Hun opsøger affærerne og flugten, reflekterer over sit skrantende parforhold og sin ungdom, samtidig med hun forbereder sig på en livsændrende øjenoperation. Med sort humor og præcision går romanen ombord i det fejlfuldendte og undersøger synets præmis – samt sin egen lyst til at sprænge det hele itu.

“Jeg kom op af sengen, af sted på højskole. Jeg adlød min mor selv som nittenårig. Jeg havde en gul ankellang kjole på den første dag. Jeg gik der i fire måneder. Jeg fandt ikke gud. Jeg fandt ud af, at der findes et fad til æg og sild.

Vi spiste frokost hos præsten Poul Dinesen en søndag på hans præstegård. Der stod det, midt på bordet. Poul Dinesen bad bordbøn, de andre bad bordbøn, deres fint foldede hænder. Mine var viklet klodset ind i hinanden som en mislykket fletning. Jeg turde ikke lukke øjnene, jeg turde ikke have dem åbne, jeg kneb dem sammen som et barn, der snyder i gemme. Jeg smugkiggede rundt på de andre, de sad helt perfekt.

Efter bønnen skulle vi spise, æggene var overkogte, blommen var som klumpet mel, der smuldrede i min mund, umulig at synke. Det er skørt, når man tænker over det: at mennesker spiser æg. Det runde fad var symmetrisk, i midten stod en skål med sild, en gaffel stak op, en harpun. Fadet havde fordybninger langs kanten, små ovale huler. Hver hule havde sit eget æg. Fadet var musselmalet, hvidt med små blå blomster.”

Kontakt

Tina Frank

mail@tinafrank.dk

Find mig på Instagram

Find mig på

Instagram

@ 2024 Tina Frank · Cookiedeklaration