Jeg er født i 1981 i New Delhi og opvokset i Vojens. Jeg har taget en HHX i Haderslev, gået på indremissionsk højskole, læst litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har en bachelor i visuel kommunikation og er uddannet markedsførings­økonom. Jeg har haft et reklamebureau, har skrevet lige siden jeg kunne og bor i dag i et stort rødt hus i Vejen. Jeg tror, at alle mennesker er fulde af fejl, og at de, der kan se deres egne, også er dem, der er sjovest at være sammen med. Som forfatter elsker jeg at skrive tekster, der udstiller mine egne mangler. Jeg ved ikke, om det betyder, at jeg er sjov at være sammen med, men det betyder, at jeg altid forsøger at skrive så ærligt som muligt.
Tina Frank profilbillede

Tidsskrifter & aviser

Projekter

  • SoMe & Video for Forfattere, undervisning på Dansk Talentakademi og for Danske Skønlitterære Forfattere, 2023
  • Badeværelsesfortællinger. Arrangør, projektleder, art director og initiativtager til samarbejdet mellem Dansani, Mana Film, Teatret Svalegangen og 6 forfattere, 2022
  • Forfatning og fremførelse af tekster om byrum i samarbejde med Kanalbyen og Fredericia Bibliotek, 2022
  • Teksten på Scenen. Digte skrevet til og opført på Teatret Svalegangen, 2021
  • Medarrangør og deltager på KØN litteratur. Et samarbejde mellem KØN museum og LIPS, 2021
  • Covid-19. Digte skrevet til og opført på Vejle Bibliotek, 2020
  • Airfryer. Digtvideo i forbindelse med Slagtryks fødselsdag, 2020
Jeg vil vildt gerne fortælle om mine bøger, læse op, undervise, give manuskript­vejledning, dele en flaske vin, samarbejde om mærkelige projekter, alt muligt, så tøv ikke med at sende mig en mail.

Kontakt

Tina Frank

mail@tinafrank.dk

Find mig på Instagram

Find mig på

Instagram

@ 2024 Tina Frank
·
Cookiedeklaration
·